Ung
Hvordan kan du komme i praktik?
- Folkeskolen: Alle elever i folkeskolen skal i praktik i udskolingen. Det er skolen der beslutter, om praktikken ligger på 7., 8. eller 9. klassetrin. De fem dage behøver ikke være sammenhængende og skal heller ikke nødvendigvis være det samme sted. Den obligatoriske erhvervspraktik gælder alle elever, herunder også elever med behov for specialpædagogisk bistand.
- Elever i 6.- og 7. klasse kan tilbydes kollektiv praktik (hele klassen skal afsted): i kortere perioder.
- Elever i 8. og 9. klasse i folkeskolen har ret til at komme i praktik i en uge i 8. klasse og en uge i 9. klasse. (Hvis den obligatoriske praktik ligger på 8. eller 9. klassetrin, har man dog ikke ret til endnu en uge)
- 15-17 år og ikke i skole eller job: Du kan komme i praktik som en del af din uddannelsesplan.
Godt at vide om praktik:
Uanset om du ved, hvad du vil arbejde med, eller du er usikker, er det en god idé at prøve dine interesser af i virkeligheden. Du kan blive overrasket over, hvor anderledes et job kan være, end du tror.
Den kontakt, du får til virksomheden under praktikken, kan hjælpe dig med at få en læreplads eller et job senere.
For at få en god oplevelse i praktikken er det vigtigt, at du forbereder dig. Der er også noget papirarbejde, der skal laves.
Hvordan du skal forberede dig, afhænger af, om du er elev i grundskolen eller 15-17 år