15-17 årig
Skal du ud og prøve drømmene af i virkeligheden?

Hvis du er 15-17 år og ikke er i gang med eller har afsluttet en uddannelse, skal du lave en plan sammen med din uddannelsesvejleder.
En del af planen kan være at komme i praktik i en virksomhed.
Praktik kan ofte give dig idéer til, hvilket job eller hvilken uddannelse du vil vælge. Det kan også føre til et traineeforløb, en læreplads eller et job.
Det er en god idé at forberede dig, inden du starter i praktik.
Når du er 15-17 år, kan Ungdomscenteret hjælpe dig med at finde en praktikplads.
Du skal tale med din uddannelsesvejleder, inden du tager i praktik. Det er vigtigt, at du er forsikret, hvis du kommer til skade eller ødelægger noget under praktikken.