Gå til hovedindhold

De sundhedsfaglige uddannelser

Her kan du læse mere om hvad du vil opleve, hvis du vælger praktik indenfor de sundhedsfaglige områder på Regionshospitalet Horsens.

9. maj 2023
  • Læs op

Indhold

    En praktik indenfor de sundhedsfaglige områder på Regionshospitalet Horsens betyder, du vil være i et træningslokale, sammen med forskellige undervisere fra de forskellige sundhedsfaglige områder.
    Her vil du i få lov til at prøve kræfter med de forskellige arbejdsopgaver enten på figuranter eller på dukker afhængig af opgaven.

    I løbet af de tre dage vil du prøve arbejdsopgaver indenfor:

    • sygeplejerske
    • social- og sundhedsassistent
    • læge
    • bioanalytiker
    • fysioterapeut
    • ergoterapeut

    Før praktikken og før du vælger praktik, kan du nedenfor se 6 små film, hvor unge der studerer til de forskellige sundhedsfaglige uddannelser du vil møde, fortælle om netop deres uddannelse.

    Du kommer ikke rundt på hospitalet og du kommer ikke i kontakt med patienter.

    Info

    Tidspunkt:

    Uge 48 Sundhedsfaglige uddannelser (sygeplejerske, SOSUassistent, læge, ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker)

    Ansøgningsfrist: 30. august 2024.

    Hvis du får den ønskede praktik, vil du modtage en praktikformidling via UNOung senest 6. september 2024.

    Har du ikke modtaget noget, er det fordi du ikke har fået praktikken.

    Aldersgruppe: 9. + 10. klasse og 15-17 årige (Du skal være fyldt 15 år)

    Program

    Du får et program tilsendt, hvis du får praktikken.

    Sådan søger du

    Du skal udfylde en praktikansøgning i UNO-ung, Du finder en vejledning her

    For alle praktikker ved Regionshospitalet Horsens gælder det, der er et begrænset antal pladser.